sådan krediterer du

Det er nemt at bruge indhold som du har hentet. Du stiller bare dig selv tre spørgsmål.

1. ER det ok at bruge?

2. HVOR har jeg min kildeangivelse?

3. ER min kildeangivelse i orden?

På alle vores portrætter kan du se eksempler på hvordan en god kreditering ser ud, men her på siden har vi også lavet nogle huskeregler og eksempler.

Åbent indhold

Sådan gør du

Åbent indhold, er indhold som du må hente og bruge, under nogle bestemte betingelser. Disse betingelser kan være beskrevet med en Creative Commons licens, men det kan også være åbent på andre måder.

Du kan altid tjekke betingelserne på portrættet og i vores oversigt over licenser.

Det er din opgave at gøre det klart for andre, at indholdet er åbent og selvfølgelig skal du derfor sørge for at fortælle hvor du har det fra. Er indholdet udgivet under en Creative Commons licens SKAL du også sørge for at have den med.

Et link til din kilde er også en god ide.

NB: Alle samlinger mærket med Øvet eller Erfaren, indeholder helt eller delvist åbent indhold.

 

Creative Commons

Sådan gør du

Creative Commons er som en gave juleaften. Der er et til- og fra-kort på gaven. Det der står på kortet skal altid være sammen med det du har hentet. Det kalder man også, at der følger en kreditering eller en kildeangivelse med værket.

Filmen her ved siden af forklarer dig hvordan du bruger Creative Commons indhold rigtigt. 

 

Husk 4 ting til kreditering

  1. Værkets navn
  2. CC-licensen
  3. Ophavsmanden
  4. Link til kilde

 

Læs også vores omfattende guide til sikker kreditering.

Foto: De kongelige på cykeltur, Peter Elfelt, 1903. Kilde DFI.

Stop! Ingen slingring her.

Når du bruger andres indhold, skal du altid sikre dig at du gør det rigtigt.

Gør du det forkert, kan andre blive kede af det, sure eller hidsige. Det har de også ret til at være. Så tænk dig om, og gør dig umage.

Inden du vil bruge noget du har hentet så start med at tjekke om licenserne på værket også passer til det du skal bruge dit arbejde til.

Ved hvert portræt kan du i “fakta”-boksen orientere dig om hvilken licens, der benyttes. 

God arbejdslyst!

Eksempler på kreditering

Fra flickr under cc-licens

Bridge

cc-by-nd Söki
 

Fra flickr under cc-licens

Norway

 cc-by Anna 7965
 

Et foto under public domain

The Lizard

pd National Library of Ireland

 

Fra Mapillary

Randers Storcenter

cc-by-sa mapnerd_dk

Fra OpenStreetMap

OpenStreetMap

tak til bidragsydere

 

Fra Nationalmuseet

Hindsgavl Dolken

cc-by-sa Nationalmuseet
Fotograf: Roberto Fortuna og Kira Ursem

 

Som du kan se herover så er der nogle ting, der altid går igen. Nemlig at man altid skriver værkets navn, hvis det findes. At man altid skriver navnet på ophavsmanden, hvis denne er kendt. I denne situation kan man også nogle gange vælge at skrive navnet på personen eller institutionen, der passer på en given genstand fx Nationalmuseet. Og som det tredje så skriver man altid hvilken tilladelse, der berettiger til at du har anvendt værket.

For at gøre disse tre oplysninger troværdige og mulige at efterprøve, så bør du derudover sørge for at lave mindst et link til værket eller ophavsmandens profil. Derved kan andre både se kilden og derved se de samme oplysninger, som du har beskrevet i din kildeangivelse.

Flere eksempler

Husk at du på alle projekter på Medier for Alle, kan se eksempler på krediteringer af medier.